Danish English German Norwegian Swedish
Tilmelding til nyhedsbrev

Kundereferencer

Her er et lille udpluk af de udtalelser mine kunder er kommet med.

Har du en oplevelse du ønsker at dele med andre kunder, er du meget velkommen til at skrive en udtalelse til mig, så vil jeg lægge den ind.

Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Jane

Fra børsteagtig hårvækst til lys hårvækst.
Jeg er en kvinde på 38 år. Da jeg var 30 år blev jeg diagnostiseret med PCOS. Jeg har gennem mange år været i behandling hos Sussi for uønsket børsteagtig hårvækst på hagen, ved bagenbarterne, ved kanten af overlæberne og på halsen. Sussi, har på intet tidspunkt givet mig nogle løfter omkring resultatet af behandlingen. Som PCOS-ramt producerer jeg for mange hormoner der giver uønsket hårvækst. Vi har talt meget om min situation. Sussi har været meget forstående overfor hvor meget uønsket hårvækst i ansigtet påvirker hverdagen. Jeg valgte alligevel at blive behandlet og håbede inderst inde på det bedste. Sussi har været meget begejstret på egne og mine vegne, over det fremskridt vi har nået ved brug af  IPL/laserteknologi. Spørg Susie
I dag går jeg til kontrol hver 6. uge til behandling af de få hår der er kommet. Jeg bliver behandlet med ultralyd, fordi de få hår jeg får er lyse, men stadig lidt lange og lidt kraftigere end dun hår.
Det er mine vilkår nu og dem kan jeg rigtig godt leve med.

Mange hilsner fra Jane

 

Stine Riedel

Kan kun komme med ros til Sussi, og det har jeg så tænkt mig at gøre!
Besluttede mig for, at jeg ville have fjernet hår under armene og i bikinilinjen og stødte så på Sussis hjemmeside, ringede og fik en aftale og mødtes med Sussi til en snak om, hvordan det hele ville foregå.
Sussi er rigtig sød, sjov og meget professionel, og efter nogle måneder kan jeg i hvert fald se et resultat!
Desuden var jeg så dum at skære mig i fingeren, og da Sussi så mit ar, aftalte vi at laserbehandle det også, et par måneder efter er det faktisk væk, og det var et stort ar! (5 sting)
Kan kun sige, at jeg er glad for, at jeg valgte Sussi, og at jeg slet ikke fortryder det!

Hilsen Stine

 

Vivian Olsen

Hej! Jeg har nu gået hos Sussi for uønsket hårvækst på mine ben. Har været i behandling nu henholdsvis 6-7 gange og er yderst tilfreds med resultatet, har meget få hår tibage her og der, utroligt! Da jeg havde en del karsprængninger i ansigtet , besluttede vi at starte med Skinrejuvenation. Wauw, siger jeg bare. Efter 4-5 behandlinger er min hud fin og pæn igen samtidig med, at den også havde den virkning at mindske mine rynker. Kom en dag til Sussi og lignede en hængt kat, for lidt søvn og alt for stresset, tja alt hang. Sussi forslog, at vi prøvede den nye maskine ReFirme SkinTightening. Jubii, for et resultat. Først tog vi den ene halvdel af ansigtet, jammen man kunne kun stå der og grine, for her stod jeg med en flot opstrammet side og den anden hang nærmest og så sørgelig ud. Jeg har nu været i Sussis kyndige hænder 2 gange med den nye maskine. Mine mundviger, som før var nedadvendte, tja de er nu opadvendte, wauw. Mine dybe fuger rundt om mundvigen er væk. Min hage flot og fast, igen. Mine øjenlåg, som var begyndt at hænge, kan jeg igen lægge en flot makup på. Mine rygerynker rundt om mundvigen, væk. Hvad skal jeg sige, jeg er dybt taknemmelig for din professionele viden, din dejlige måde at være på og din varme imødekommenhed. Jeg slap for kniven, tænk at det kunne gøres så enkelt. Transporten er heller intet problem, man kører jo med toget lige til døren. Fra Vesterbro er jeg fremme på 20 minutter. Perfekt. Tak fra en tilfreds kunde.

Vivian

 

Sussi Hoffgaard

Da jeg første gang kontaktede Hovedstadens Laserklinik (Hair-Stop Klinikken) var jeg meget skeptisk. Jeg har nemlig prøvet en hel del forskellige behandlingsmetoder for at komme min hyperpigmentering i ansigtet til livs, uden held. Alt lige fra elipse-behandling til frugtsyrebehandlinger og krystalslibning, alle med kun lidt eller næsten intet resultat. Tænkte også, at Skin Rejuvenation nok kun var for den modne kundekreds med ønske om opstramning og rynkereduktion. Jeg skulle blive klogere, meget klogere...

Det er uden tvivl den mest effektive behandling, jeg endnu har prøvet og ikke nok med, at mine mørke skjolder og ar næsten er blevet udvisket, så har det også formindsket min tendens til acneudbrud og gjort min hud ensartet og mere jævn.
Der er stort set ingen smerte forbundet med denne behandling, og tro mig, jeg er pivet. Desuden er Sussis vejledning både før, efter og under, så grundig, at man føler sig meget tryg.
Kunden er bestemt i centrum, det mærker man med det samme, og der kræses virkelig for én under hele behandlingen.
Jeg jubler og anbefaler på det varmeste Hovedstadens Laserklinik (Hair-Stop) Klinikken for et superflot resultat.
Tak for en dejlig behandling.

Hilsen Sussi Hoffgaard

 

Julie Jørgensen

Jeg er 34 år og har lige afsluttet et bahandlingsforløb hos Sussi. Jeg var, efter for mange år i solen uden nok solfaktor og en graviditet, hvor hormonerne rasede, endt med en ujævn farvet hud med en del pigmentforandringer. Sussi og ELOS tog fat på problemet og allerede efter få behandlinger, kunne jeg se en væsentlig forbedring. Jeg endte med at stoppe efter 5 behandlinger, hvor jeg var kommet af med mine pigmentforandringer, lidt karsprængninger, fregner samt som ekstra bonus - at min hud var blevet strammet op, og mine læber mere fyldige.

Jeg er meget tilfreds med resultatet samt hele forløbet på klinikken. Sussi er meget grundig og tager sig god tid til hver behandling. Hun er meget engageret i sit arbejde og giver også vigtigt information om generel hudpleje samt hvilke ydre omstændigheder, der kan have indvirkning på tilstanden af ens hud.

Derudover er der ikke sløset med informationen omkring sikkerheden. Det er rart, at der bliver sat tid af, inden den egentlige behandling starter til at gennemgå teknikken, og at Sussi selv ved alt om det apparatur, hun bruger. Man føler sig 100% sikker i hendes hænder.

Alt i alt en rigtig god oplevelse. Kan godt anbefales!!!!

 

Gitte Møller Zøller

Jeg startede min behandling af lår og bikinilinie for kun 6 behandlinger siden, og som jeg har skrevet tidligere, er det simpelthen den fedeste oplevelse både at opleve, at min sarte hud stortrives med behandlingen, men også de resultater, der er opnået på de få behandlinger. Det faktum, at jeg kun bliver behandlet hver 12. uge, giver mig en følelse af frihed i forhold til de tidligere metoder, hvor jeg skulle give møde en gang om ugen.
At der er tale om ny teknologi er spændende, og jeg føler mig i det tryggeste hænder, da jeg har kendt Sussi i mere end 12 år og har fulgt hendes research gennem årene for at finde den bedste - men måske allervigtigste - den sikreste metode for sine kunder. Jeg har fulgt med - både på briksen, men også på sidelinien - i processen før implementeringen af den nye teknologi i Hovedstandes Laserklinik (Hair-Stop klinikken), hvor Sussi har forklaret, hvad hun har lagt vægt på, når hun skulle vælge ny metode. Informationsniveauet til mig som kunde er så højt, at jeg næsten kan miste pusten.
Der hersker for mig ingen tvivl om, at Sussi sætter sikkerhed og kvalitet for sine kunder højest - og resultatet af arbejdet nyder vi sammen.

 

Irene Keith Buchreitz

Anbefaling af Elos-behandling hos Sussie.

Jeg har gået til behandling for uønsket hårvækst hos Sussie i mange år - de seneste med Elos-behandlingen. Sussie er seriøs og ordentlig med sit arbejde, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved følgende;

* Information og ærlighed om selve behandlingen, varighed og forventede effekter af denne. Der gives både en mundtlig gennemgang og udleveres skriftlig information.

* Sikkerhed og tryghed - alt bliver checket - også ens vaner/brug af høj solfaktor m.m.

* Omhyggelig og grundig med hver enkelt behandling – der orienteres under behandlingen om, hvordan ens hud reagerer – og hvor meget den kan klare. Efter behandling skrives og journaliseres.

* Observerende og reflekterende i forhold til ens hud og hårvækst – selv modermærke langt fra behandlingsområdet får lige et blik.

Som kunde hos Sussie oplever jeg derfor fuldstændige trygge og ordentlige forhold omkring hele behandlingsprocessen. En ekstra bonus ved at blive behandlet i klinikken er, at Sussie altid er meget nærværende, dybt engageret i sit arbejde og giver meget af sig selv – med andre ord er hun lidt af én ener.

 

Indretningsarkitekten

Til alle jer kritisk søgende - tampen brænder!!

Jeg er en kvinde midt i 30'erne, som fra "naturens hånd" er blevet tildelt veludviklede hofter samt et solidt lag fedt på maven - mange tak moder jord! Jeg indrømmer at være et utaknemmeligt skarn, da jeg har brugt en stor del af mit liv på at returnere disse gaver. Jeg er ikke overvægtig, og jeg dyrker regelmæssig motion, men mit problem er, at jeg for at blive glad for mine hofter og mave, må vinke farvel til mine balder og byde hængebryster velkommen.

Ved et tilfælde så jeg en test af cellulitisbehandlinger i bladet Q, og her blev Velasmooth kåret til den bedste på markedet. Min nysgerrighed var vakt, i hvert fald nok til at denne metode skulle udsættes for "googletesten"! Sussi og Elos-teknologi har tidligere hjulpet mig af med hår og pigmentforandringer på overlæben, så da hun fortalte mig, at hun havde udvalgt Velasmooth til hendes klinik, var jeg ikke længere i tvivl om, at den skulle afprøves.

Vi startede med behandling af hage-/kæbepartiet - et økonomisk overskueligt projekt. Efter 1. beh. var jeg positivt overrasket, efter 2. beh. var jeg euforisk, og efter 3. beh. var jeg afhængig! Jeg har nu modtaget 6 behandlinger, hvoraf de sidste 3 også har omfattet mave, lår og hofter. Status: min krop er synligt mindre og mærkbart fastere. Ja, min pengepung er lettere, men mit humør, hold da op, hvor det vokser!

Jeg kan varmt anbefale alle, der søger en effektiv og behagelig behandlingsform at prøve Velasmooth!

 

Michelle

Hej alle jer derude.

Jeg har nu været til 3 behandlinger hos Sussi for behandling af uønsket hårvækst i ansigtet. Jeg er PCO'er (dvs. jeg har en homonel ubalance, der påvirker hårvækst), og mine håb angående hårfjerning har været meget lave hvis ikke ikke-eksisterende efter et tidligere mislykkes behandlingsforløb på Elipse-klinikken. Jeg kan kun sige, at allerede efter 3 behandlinger kan jeg se store forandringer. Der er stadig nogle kedelige "bæster" tilbage, men der er meget længere imellem, og den fantastiske følelse af at kunne se resultater fra gang til gang, er uvurderlig. Behandlingen gør mindre ondt, end hvad mine tidligere erfaringer har været, og Sussis professionalisme og dejlige menneskelige karakter gør, at jeg kun kan sige, at jeg glæder mig til hver behandling. Jeg vil til enhver tid anbefale Sussi til alle, og hvis du er PCO'er vil jeg bare sige; der er hjælp på vej =)

mvh.

Michelle

 

Michael

Jeg har for mange år siden prøvet at få mit ønske opfyldt - at få fjernet hår på ryggen. Så jeg har prøvet at få voksbehandlinger og laserbehandlinger, uden at det har virket ordenligt. Så en dag omkring middagstid hørte jeg en reklameblok på Radio 100 fm, at der var en ny behandlingsmåde at fjerne hår på, som lå i Herlev. Så tænkte jeg, at det ville jeg lige høre mere om, så jeg kontaktede Sussi, og hun fik mig overbevist mig om, at det her skulle nok hjælpe.

Så jeg fik den første behandling, tænkte jeg ja eller nej skal jeg forsætte. Ja, så skidt da, og efter nogle flere behandlinger så jeg fremskridt, og jeg fik det godt med mig selv, så nu har jeg fået 8 behandlinger. Nu er der kun nogle punkter på ryggen tilbage, hvor der er hår, og de er ultratynde. Det skal siges, at jeg har ektrem kraftigt hårvækst på den måde, at hårene var tykke fra starten. Men nu har Sussi sørget for, at de næsten ikke kommer ud mere.

Så det sidste jeg vil sige er - kontakt Sussi på klinikken, og du får en superbehandling af den professionelle slags! (Hvis noget skal lykkes kontakt Sussi).

Med venlig hilsen

Michael

 

Mia

Kære alle, som overvejer at benytte Sussis behandlinger

Det var et kæmpe skridt for mig at ringe op til Sussi efter at have udforsket hendes hjemmeside blandt mange andre. Der var ingen tvivl om, at det var Sussi, som skulle have lov til at behandle mig. Fra den spæde start i telefonen oplevede jeg en professionel tilgang med stor omhu og perfektionisme. Ikke desto mindre blev dette afspejlet i en betinget forundersøgelse, som netop gav denne personlige og særegne dialog mellem Sussi og jeg. Dette fundament og grundlæggende forståelse for ”Hvordan hår opfører sig” gav mig en tryghed og viden om, at det nok skulle blive godt. Klinikken anvender det nyeste udstyr inden for hårfjerning, hvilket skaber en sikkerhed for, at klinikken formår at tilpasse sig og altid er ”up to date” med den nyeste teknologi.

På det menneskelige plan, har Sussis utrolige varme og charmerende væsen bevirket i en endnu større tryghed for mig i at gå hele vejen. Der er store fremskridt for mig og den eneste tanke, der dukker op er: ”Hvorfor gjorde jeg ikke det her noget før”, MEN det vigtigste er at jeg gør det NU, og jeg kommer aldrig til at fortryde det.

Jeg kan kun give min varmeste anbefaling til Sussi og håbe, at andre end mig vælger at få indfriet et ønske om hårfjerning etc., som har været en plage i bevidstheden i mange år. Det kan være et stort skridt at tage, men med Sussis engagement, varme og professionalisme, kan jeg med garanti love, at du vil føle dig tryg under hele forløbet!

Hilsen Mia