Danish English German Norwegian Swedish
Tilmelding til nyhedsbrev

Rynkereduktion

Hovedstadens Laserklinik tilbyder en ny revolutionerende behandling til at modvirke aldersbetingede rynker og furer i ansigtshuden. Uden brug af kirurgi og ved hjælp af laserteknikken fra ElōsTM stimuleres nydannelse af bindevæv i hudens dybere lag, så huden fremstår mere glat og ser sundere ud uden at påføre overhuden sår. Årstiden mellem Oktober og maj er den bedste periode at behandle i, huden må ikke være solbrun.

Hvordan foregår behandlingen?
Vi behandler rynker og ardannelser med bipolar diodelaser, PolarisTM fra ElōsTM. Denne type laserbehandling anvendes til hudforbedring af især solskadet og ældet hud med reduktion af helt fine rynkelinjer i huden, samt til behandling af især nedsunkne ardannelser efter fx acne. Uden at påføre overhuden sår, stimuleres nydannelse af bindevæv. Laserens pulserende stråler føres henover hudoverfladen. Såkaldte photoner af laserenergi passerer hudoverfladen og absorberes ned i den øverste del af hudlaget. Du kan læse mere om ElōsTM-laserteknologi, og hvordan den bruges til reduktion af rynker under behandlingsteknikker.

NYHED/Filler ér efterspurgt af mange, og vi forventer at kunne tilbyde klinikkens kunder denne mulighed i 2012. Jeg anbefaler kraftigt at man venter  op til 3-6 måneder efter et afsluttende behandlingsforløb af fx 3-i-én type behandling, minimum 6 behandlinger, da du så kan se helheds effekten. Filler udføres kun af godkendt sygeplejerske jf lovgivning om kosmetisk behandling .

Forventet resultat
Behandlingen stimulerer en ny og naturlig bindevævsproduktion af huden indefra. Huden bliver mere elastisk og vil have en større fugtighed. Den vil fremstå mere glat og se sundere ud. De fine aldersbetingede rynker vil blive formindsket, og huden dermed forynget.

Før behandlingen
Huden på behandlingsstederne må ikke være præget af infektion eller irritation.

Ifølge Lovgivning om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes, før behandlingen påbegyndes.

Under behandlingen
Ansigtshuden afrenses, påsmøres efterfølgende med en speciel gel, som kan overføre energimængderne til læderhuden. For at forynge huden indefra anvendes bipolar laser sammen med specielle radiofrekvente stråler. Laserlyset opvarmer og stimulerer fibroblasterne dybt i læderhuden. Her dannes senere det nye bindevæv, som gradvist fortykkes og glatter huden og rynker ud.

Under behandlingen vil du mærke en varme i huden. I visse områder kan det være lettere ubehageligt. Under behandlingen afkøles huden, og det mindsker ubehaget væsentligt.

Efter behandlingen
Der er ingen sår eller lignende efter behandlingen, og du kan tage makeup på et par timer efter behandlingen. Du kan genoptage din daglige aktivitet uændret efter behandlingen. Vi anbefaler dog at undgå direkte og indirekte varme på behandlede områder i nogle dage efter behandlingen, især hvis du har tendens til hyperpigmentering. 11111111

Det er vigtigt at benytte solcreme med faktor 30 eller derover samt evt. mineralbaseret pudder/foundation med minimum faktor 20 i mindst 4 uger efter behandlingen.

Du må ikke irritere det behandlede område kemisk eller mekanisk i de efterfølgende 5 dage. Undgå sauna og svømmebassiner med klorholdigt vand og undgå, massage og sport i minimum et døgn efter behandling.

Bivirkninger
Forbrænding af huden ses yderst sjældent, men kan opstå, hvis huden umiddelbart har været udsat for sollys eller er for mørk. Derfor kan du opleve at måtte udsætte din tid til behandling, fordi din hud er for mørk.

En evt. forbrænding af huden vil vise sig umiddelbart under behandlingen.

Hvor mange behandlinger?
Antallet af behandlinger vurderes individuelt, og de fleste må påregne 5 - 8 behandlinger med 3-4 uger mellem de enkelte behandlinger for en tilfredsstillende reduktion af rynker.   Se din store besparelse op til 40% ved 3-i-én type behandling NU -  Se pris og kombinations muligheden under RYNKEREDUKTION.

Livsstil og sollys vil have stor betydning for effekt og varighed. Varigheden vil oftest være ca. 2 år. En vedligeholdende behandling hver 3.-6. måned forlænger resultatet.
Klinikken vil desuden anbefale hud- og dagplejeprodukter for at optimere fx tilførelse af rigelig med fugt og andre vigtige faktorer for at opnå længere holdbarhed og bevare huden sund og dermed mere modstandsdygtig. Husk at du bør drikke min. 1,5  l. vand dagligt.


Ifølge lovgivning om kosmetisk behandling kan du give samtykke til behandling efter en betænkningstid på 2 dage.

Bestil tid til en konsultation á ca. 1 time, mandag til fredag fra 10-18 på tlf. +45 4012  2520  -  Mail   Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.